De seneste år Benny Bjertrup valgtes på generalforsamlingen i maj 1991 til ny formand. En stor del af den gamle bestyrelse gik ved samme lejlighed på aftægt, og Benny Bjertrup måtte samle et nyt hold omkring sig, der blev en blanding af erfarne bestyrelsesmedlemmer samt nogle helt nye kræfter. De historiske fodaftryk i denne periode er endnu så friske, at det er vanskeligt at tegne et klart billede af klubben. Der er allerede sket en række forandringer, for eksempel er de store jubilæumsturneringer fra 1970'erne og 1980'erne blevet til fødselsdagsturneringer hvert år i januar, man har indført en årlig åben koordineret turnering i foråret, og vinterturneringen er blevet koordineret med Dansk Skak Unions turneringer, således at der ikke længere blot spilles om intern op- og nedrykning, men også om ratingpoint. Førsteholdet i holdturneringen spillede sig i 1991-92 tilbage i 1. række og har de seneste to år været tæt på videre oprykning til mesterrækken. For at styrke holdmoralen på holdene, der især for førsteholdets vedkommende skrantede efter nedrykningen til 2. række i 1990, har bestyrelsen indført ostemadssceancerne: Princippet er, at spillerne før hver match, både på ude-og hjemmebane, mødes til ostemadder & kaffe for at diskutere dagens match, aftale strategien og i det hele taget give spillerne indtryk af at være en del af et hold. Idéen er god og kunne med fordel suppleres med nogle "post mortem"-møder, hvor spillerne analyserer deres partier i fællesskab. Slige tiltag kunne ikke ødelægge Valby Skakklubs grundfæstede status som "hyggeklub", men derimod skabe inspirerende spilleforhold, der gerne skulle give medlemmerne endnu mere lyst til at møde frem og yde deres bedste ved skakbrættet - for dem selv og for Valby Skakklub. Man kan håbe, at Valby Skakklub er ved at aflægge sig sin snært af mindreværdskompleks, udtrykt i den berømte sentens, som Jørgen Lethan en gang i tidernes morgen formulerede, og som han siden - uforskyldt - er blevet citeret for i tide og utide:  "Valby Skakklub er en god klub at være dårlig i"  Disse ord har i mange år været klubbens slogan og er ofte blevet citeret på generalforsamlingerne samt bragt på tryk i klubbladene. Den pudsige ordkombination er opbyggelig, hvis man tolker den helt bogstaveligt; i Valby Skakklub er der ingen skaklig "social rangstige", og hvis en eller anden skakspiller får nykker, fordi han spiller bedre end de fleste andre i klubben, vil han hurtigt opleve, at han er havnet i den forkerte klub. På den anden side hænder det, at sentensen misforstås, idet ordet "dårlig" tilsyneladende nemt forveksles med "magelig", "ugidelig" eller endog "talentløs". Og det kan vi ikke bruge til noget i Valby Skakklub. En valbyspiller, der ved, at løberen går på skrå og at tårnet går lige ud & til siden, er ikke "dårlig"; og hvis han er villig til at tage en tørn, når Valby Skakklub beder om assistance, så er han "god". Derfor foreslår nærværende skrifts forfatter at lade sentensen undergå en mindre ændring til:  "Valby Skakklub er en god klub at blive bedre i"