Årene 1935-45 Korups Have var oprindelig en opsynsmandsbolig i udkanten af Søndermarken (overfor Jesuskirken), som fra 1853 udviklede sig til en forlystelseshave under foretræde af den kongelige embedsmand J. R. Korup. Ifølge annalerne fik Korup hurtigt opbygget en driftig forretning, der gjorde ham til en velhavende mand. Søndermarken var dengang et yndet udflugtsmål, når det københavnske borgerskab trængte til at slappe af og i den henseende kunne Korups Have ikke ligge mere velvalgt. Thi loven foreskrev, at når dronningen var ude og ride i Søndermarken, skulle alle borgere straks forlade det grønne område. Hvad var mere oplagt for de fordrevne end at søge tilflugt i Korups Have? Korups Have var endnu i 1935 ikke synderligt forandret. Direktør E. Heckmann, der havde overtaget stedet året før, havde videreført traditionerne, og i haven herskede endnu en landsbystemning, hvor gamle valbyborgere kom og mindedes en svunden tid. Både udenfor og indenfor serveredes mad & drikke, og i haven var en lille træscene, som blev benyttet i sommertiden. Her optrådte tidens koryfæer, såsom Holger Fællessanger, Elga Olga med flere. Hvad har dette med Valby Skakklub at gøre? Jo, det var i disse romantiske omgivelser, at Valby Skakklub i 1935 blev stiftet. Heckmann indbød d. 11. januar 1935 i Valbybladet alle skakinteresserede valbyborgere til et møde i sine lokaler, og tre dage efter vedtoges det på dette møde at indkalde til en stiftende generalforsamling d. 21. januar 1935 i Korups have. Protokollen fra denne begivenhed eksisterer heldigvis stadig og vidner om stor interesse fra valbyborgernes side. Skakforeningen blev dannet, og generalforsamlingen enedes uden videre debat om at kalde barnet Valby Skakklub. Heckmann og hans gode bekendte P.J. Rasmussen havde i forvejen lavet et udkast til klubbens love, som blev nedfældet i 14 paragraffer. Disse blev vedtaget og viste sig i øvrigt så fremsynede, at de eksisterede uden ændringer til 1965. Heckmann havde forlods lovet, at den nye skakklub, der indledningsvis havde 27 medlemmer, kunne spille gratis i Korups Have, og Valby Skakklub var således en økonomisk priviligeret klub lige fra begyndelsen. Kontingentindtægterne, der beløb sig til 1,50 kr. pr. måned pr. medlem, skulle udelukkende benyttes til indkøb af skakmateriel. Da Heckmann som regel havde færre gæster i ugens første dage, besluttede man at henlægge skakaftenerne til mandage. På denne måde ville skakspillerne være til mindst gene for de betalende gæster (eller omvendt!). Som naturligt var, blev Heckmann valgt til formand, og med en arbejdsom bestyrelse i ryggen begyndte han at få Valby Skakklub til at fungere. Klubben indmeldtes i oktober 1935 i Dansk Skak Union, og samtidig indledtes den første vinterturnering om klubmesterskabet. Medlemstallet svingede i begyndelsen mellem 25 og 30 med stigende tendens. P. J. Rasmussen foreslog på generalforsamlingen i januar 1936, at klubben burde betale et mindre symbolsk beløb til Heckmann for leje af lokale og udgifter til elektricitet. Heckmann afslog høfligst denne gestus: "Formanden (...) mente, at vi foreløbig skulde blive ved den gamle Ordning indtil Korups Have blev bygget om, saa blev Forholdene noget andet. Spørgsmaalet blev henlagt til næste Aars Generalforsamling". Der var tilsyneladende ingen - heller ikke Heckmann - der havde nogen anelse om, hvad kommunen pønsede på: Mindre end et år senere, var Korups Have jævnet med jorden, Heckmann var flyttet til Gilleleje, og kommunen var i fuld gang med at genoplive gamle planer om skabelse af en trafikforbindelse mellem Sydhavnskvarteret og Roskildevej! Uheldigvis for Valby Skakklub skulle en del af denne forbindelse føres bag Søndermarken, og i denne henseende stod Korups Have i vejen. Det er mere end et kuriosum, at trafikplanerne aldrig blev til noget. I dag ligger der på Korups grund en række etageejendomme ved den lille vej "Bag Søndermarken". Uden spillelokaler befandt Valby Skakklub sig ved juletid 1936 i sit korte livs værste krise. Arno Larsen, der var konditor med forretning på Toftegårds Alle 13, blev valgt til ny formand efter Heckmann og gjorde det følgende år et stort arbejde for at holde Valby Skakklub i live. Det lykkedes Amo Larsen at forhandle sig til rette med KFUM på GI. Jernbanevej (i dag VOC-center). Lokalelejen var i begyndelsen 30 kr. om måneden, men efter nogle måneder lykkedes det for Arno Larsen at gennemtrumfe en lejenedsættelse til 20 kr. Tiden i Korups Have havde i økonomisk henseende været afslappet, men efter havens sørgelige endeligt var det pinedød nødvendigt, at kontingentkronerne faldt til tiden. Efter at have prøvet forskellige kandidater fandt klubben i oktober 1937 den rette mand til kassererposten i J.A. Carlsen, der både evnede den tekniske regnskabsføring samt at hive kronerne ud af medlemmernes tegnebøger. Udover huslejen havde klubben en betydelig fast udgift til Københavns Skak Union, og selv om protokollen vidner om mange problemer med dårlige betalere, gik det endda; man havde allerede i 1936 indført en barsk metode til at klare slige problemer - læs blot følgende sekvens fra en generalforsamling i 1930'erne: "Rasmussen tilbød at lade sine Sønner køre ud og forsøge at faa Restancerne ind. Bestyrelsen takkede Rasmussen og modtog Tilbudet". Er det en praksis, der kunne friste kassereren i dag? Den megen snak om økonomi førte ofte til diskussioner om udmeldelse af Dansk Skak Union. De medlemmer, der foreslog dette på de skiftende generalforsamlinger, glemte dog altid, at en lovændring i så fald skulle gennemføres først, da paragraf 13 i lovene fastslog, at klubben skulle være medlem af Dansk Skak Union. Bestyrelsen frarådede hver gang slige tanker, selv om det kunne give en kortsigtet økonomisk besparelse. Valby Skakklubs økonomi var således meget stram de første år i KFUM, men trods modgangen var det i disse år, at klubben lovfæstede sin meget sociale indstilling med differentieret kontingent. På generalforsamlingen i januar 1939 fremkom kassereren J. A. Carlsen med "... Forslag om Kontingentforhøjelse til 1,75 kr. pr. Maaned for Senior Medlemmer samtidig med, at Kontingentet for Juniorer (indtil 20 Aar) samt Arbejdsledige foresloges til 1,00 Kr. pr. Maaned og begrundede dette Forslag med, at Foreningen(s økonomi) ikke kunne holde til det nuværende Medlemstal samtidig med at han mente, at man burde lette Vilkaarerne for de Yngre og Arbejdsledige". D. 1. april 1940 fik Valby Skakklub problemer med KFUM's daglige ledelse på GI. Jernbanevej. Uden varsel meddelte man skakklubbens bestyrelse, at lokalelejen fremtidigt ville blive forhøjet fra 20 kr. om måneden til 30 kr. Det mente Valby Skakklub ikke at kunne leve med, så man opsagde aftalen med KFUM og fik en aftale med indehaveren af Bazar Caféen på Lyshøj Allé. En god uge senere strømmede de tyske horder over grænsen i syd, landede soldater ved Langelinje og besatte kongeriget. Konsekvenserne af tyskernes besættelse af Danmark kender vi, og da dette ikke er en danmarkshistoriebog, vil vi ikke dvæle ved tyskernes ulykker, men i stedet beskæftige os med besættelsestidens indvirkning på Valby Skakklub. Det begyndte skidt, da Bazar Caféens indehaver allerede efter én måned venligt, men bestemt, bad skakklubben om snarest muligt at forføje sig. Årsagen var, at Bazar Caféen "paa Grund af de nu indtrådte Omstændigheder" skulle mørklægge om aftenen, og indehaveren kunne ikke honorere skakspillernes krav om belysning. Bazar Caféen var i forvejen alt for lille for Valby Skakklub, og stedets interiør var af dårlig kvalitet. Skakklubben fik lidt tid til at se sig om efter nye lokaler, inden udsmidningen blev en realitet, og enden på komedien med den tragiske baggrund blev, at bestyrelsen genoptog forhandlingerne med KFUM, der viste sig forhandlingsvillige ved at tilbyde skakklubben at spille i deres lokaler for 25 kr. pr. måned om sommeren og 28 kr. om vinteren! Bestyrelsen havde ikke noget valg, og i juli 1940 gik vejen tilbage til KFUM. Bortset fra dette tilbageslag skulle besættelsestiden vise sig at blive Valby Skakklubs guldalder. De følgende år eksploderede medlemstallet. I 1939 vekslede det mellem 20 og 30, men allerede i januar 1941 var det vokset til 48 og stigningen fortsatte, kulminerende i januar 1943, hvor hele 73 mennesker var tilmeldt klubben. En rekord, som klubben aldrig siden har været i nærheden af at tangere. Aktivitetsniveauet var højt. Vinterturneringerne var veltilrettelagte med stort deltagerantal, i Københavns Skak Unions holdturnering deltog Valby altid med mindst tre hold (førsteholdet bestod vel at mærke af 15 mand, mens de øvrige hold var på 8), og klubben spillede et væld af venskabsmatcher mod klubber overalt på Sjælland. Under P.J. Rasmussens kyndige ledelse holdt Valby Skakklub i perioder "åben skakskole", hvor Valbys skakinteresserede borgere kunne få gratis undervisning i det kongelige spil. Valby Skakklub fik besøg af en lang række af tidens stærkeste spillere, der gav simultanforestillinger og holdt underholdende og belærende foredrag. I den lange række af udenbys gæster i 1940'erne kan nævnes J. Giersing, A. Cruusberg, Poul Hage, Julius Nielsen, H. Normann-Hansen og Harald Enevoldsen. Desuden havde Valby Skakklub et fremragende samarbejde med Valbybladet og dets redaktør Winkelmann, som ofte lod klubben komme til orde i spalterne. Fremgangen i begyndelsen af 1940'erne skete med P. J. Rasmussen i formandsstolen og med Arno Larsen som næstformand. Den store medlemstilslutning betød, at lokaleforholdene måtte forbedres, hvilket KFUM naturligvis tog sig betalt for. Med medlemsfremgangen fulgte en stærkere økonomi, så Valby Skakklub havde råd til at betale 50 kr. om måneden, som udlejerne krævede, da man flyttede spillestedet til et større lokale i KFUM. Det nye lokale, den såkaldte "Ungdomssal" stod imidlertid ikke til disposition om mandagen, hvorfor man vedtog at skifte spilleaften til torsdag, efter at en vejledende afstemning havde vist, at næsten allé medlemmer kunne leve med denne ændring. Af grunde, som fortaber sig i fortiden, flyttede klubben igen i 1943 - denne gang til Villa Caféen, der lå på hjørnet af Vigerslev Allé og Toftegårds Plads (mod centrum). Det nævnes et par steder i protokollerne, at kulden i KFUM var lidet befordrende for den skaklige kreativitet, men det skulle vise sig, at spilleforholdene i Villa Caféen ikke var meget bedre. Lokalerne var sådan set udmærkede, men som det huskes af en valbyspiller fra dengang: "Det var en fornøjelse at se nogle af de dansende - men musikledsagelsen var slem!". Med undtagelsestilstandens ikrafttræden i august 1943 havde Valby Skakklub nået zenit i denne omgang. Hidtil havde klubben holdt åben i aftentimerne om torsdagen, men dette kunne ikke længere lade sig gøre - man måtte henlægge skakklubbens åbningstid til dagtimerne. Valget faldt på søndag eftermiddag, og det viste sig hurtigt, at de fleste familiefædre havde sværere ved at komme hjemmefra om søndagen end om torsdagen! Og lysten til at spendere en søndag formiddag på at spille skak i et lokale, der på grund af tiderne i bedste fald var sparsomt opvarmet, var heller ikke stor. Grundet det ujævne fremmøde måtte man slække på de organisatoriske tøjler, der havde bundet klubben sammen i besættelsens første år. De interne turneringer blev afviklet mere uregelmæssigt, og med spærretiden blev det vanskeligere at deltage i udenbys arrangementer. Den faste stamme af valbymedlemmer holdt dog nogenlunde fast, og klubben klarede sig udmærket i holdturneringen. I 1945 rykkede Valby Skakklubs førstehold således op på en kort visit i mesterrækken. Det brede medlemsunderlag var svundet ind, da klubben i slutningen af 1944 gjorde klar til at fejre sit 10 års jubilæum. Medlemskontingentet måtte sættes op til 2,00 kr. pr. måned, og det har næppe virket befordrende på medlemstallet, at klubben i november 1944 blev tvunget til at afkræve en kopskat af sine medlemmer på 1,75 kr., fordi Københavns Skak Union havde tabt en masse penge på et dristigt arrangement, som man i sin visdom mente, at de menige medlemmer måtte dække ind. Trods modgangen gik bestyrelsen - stadig med P. J. Rasmussen, Arno Larsen og J. A. Carlsen i spidsen - i gang med at arrangere et storslået arrangement, som stadig står som et af højdepunkterne i Valby Skakklubs historie: En 10 års jubilæumsturnering med efterfølgende festivitas. Mediedækningen ved dette arrangement var fantastisk med ugentlige rundeberetninger, partier og billeder i Valbybladet. I en af klubbens gamle protokoller samlede den daværende sekretær de fleste af disse artikler, ligesom han nedfældede minutiøse turneringsskemaer med deltagernavne og resultater, hvorfor vi i dag er i stand til at få et tydeligt indtryk af begivenheden. Turneringen, der blev afviklet over tre måneder i Villa Caféen, indledtes d. 23. oktober 1944 med ikke mindre end 71 deltagere - ikke bare med deltagelse af Valby Skakklubs medlemmer, men også af valbyborgere, der var medlemmer af andre skakklubber. Desuden deltog mange hjemmespillere i de lavere klasser. For herrernes vedkommende var turneringen delt op i tre klasser, mens dameklassen kun havde deltagelse af tre spillere. I herrernes turnering var spændingen udtalt, ikke mindst i den øverste gruppe, som ikke blot spillede om retten til at kalde sig "Skakmester for Valby 1945", men også om en mesterskabspokal, udsat af Valbybladet. Turneringen havde deltagelse af mange stærke spillere, blandt andre Valby Skakklubs stærkeste spiller P. J. Rasmussen, A. Th. Nilsson, Valby-Vigerslev Arbejder Skakklub, C. Jørgensen, Industriforeningens Skakklub samt Valby Skakklubs egne medlemmer, Arno Larsen og Orla Schmidt Larsen. I turneringens sidste runde mødte den førende spiller Th. A. Nilsson valbyspilleren Peder Hansen, der med gevinst kunne indhente Nilsson i slutstillingen. P. J. Rasmussen, der var 1/2 point efter den førende spiller, mødte C. Jørgensen og vandt sit parti, men også Nilsson bragte sig i sit parti i vinderposition. Da Nilssons hængeparti skulle afvikles ugen efter sidste runde, var der trængsel som aldrig før i Valby Skakklubs lokaler i Villa Caféen. I Valbybladet blev Nilssons sejr beskrevet i højdramatiske vendinger: "Først ofrede han en springer og derefter dronningen fulgt op af en pragtfuld tårnmat i tre træk, hvorefter han kunne kalde sig en værdig skakmester for Valby". Den følgende søndag afholdt Valby Skakklub en stor jubilæumsfest i Villa Caféen, hvor klubbens medlemmer med fruer fik lejlighed til at møde hinanden uden at have et skakbræt imellem sig. Ifølge beretningerne blev det en festlig og fornøjelig søndag, der sluttede med kaffebord og dans. Inden da havde en af de markante personligheder i Valby Skakklub, Rughavevejens Skoles inspektør Kjeld Erichsen, holdt en vittig festtale, i hvilken han sammenlignede skakfolket med fordums kæmper i Valhalla, der om morgenen drog ud i kamp i fred og fordragelighed for atter om aftenen at samles om festens bord for at drøfte slagets gang. Desværre, tilføjede Erichsen, var der blandt andet den forskel, at man i stedet for den herlige mjød måtte nøjes med aftenens løbesod! Af øvrige festtalere denne søndag bør nævnes overretssagfører J. Giersing, Buschmann, kasserer i Dansk Skak Union, den navnkundige københavnske skakleder I. O. Pedersen og ikke mindst Valby Skakklubs stifter, direktør E. Heckmann. Valby Skakklubs 10 års fødselsdag blev desuden markeret med et lille, men fremragende jubilæumsskrift, skabt af P. J. Rasmussen sammen med Arno Larsen og S. Morville Schrøder.