| PROGRAM | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| REGLEMENT FOR VINTERTURNERINGEN 2006/2007 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Grupperne Turneringen spilles i 2 klasser; Mesterklassen og 1. klasse. I mesterklassen spilles alle mod alle, i alt 9 runder. Af rundeskemaet fremgår hvem der mødes i hver runde. I 1. klasse spilles 9 runder Monrad i en samlet gruppe med mulighed for optagelse af nye spillere. Spilledatoerne fremgår af ovenstående program. Spilletid Partierne startes kl 19.00. Betænkningstiden er 2 timer per person til hele partiet. Reglement Turneringen afvikles efter Dansk Skak Unions reglement for EMT og andre turneringer koordineret med denne, samt FIDE's regler. Turneringen vil blive indberettet og ratet. Bemærk at der spilles med DSU's reglement vedr. mobiltelefoner som angivet efterfølgende. Områderne nævnt under 4) hvor der må benyttes mobiltelefon er andre steder end hvor der afvikles partier. Indskud og præmier Indskuddet er 120 kr. i alle klasser, som opkræves i forbindelse med førstkommende kontingentopkrævning. Indskuddet minus EMT afgift går til præmier. Opslag om præmier vil ske i klubben inden start på næstsidste runde. Afbudsregler Enhver spiller kan anmode om udsættelse af op til 3 partier i løbet af sæsonen. Udsættelse herudover kan kun ske med turneringsledelsens (TL) godkendelse og i tilfælde af at det ikke er til gene for turneringens afvikling. Aftaler om udsættelse af partier indgået spillerne imellem, uden at TL har været involveret, ses særdeles gerne, men har først gyldighed, når TL er informeret. Udebliver to spillere fra en runde, fordi de indbyrdes har aftalt ny spilledato, uden at TL er underrettet om aftalen, erklæres partiet tabt for begge spillere. Afbud kan ske på følgende måde: Husk også at melde afbud til din modstander, så denne ikke møder forgæves op. Telefonnummer er angivet i turneringsskemaet. Udsatte partier afvikles på klubaftener hvor der ikke er ordinær runde. Turneringsledelsen vil ugen forinden annoncere, hvem der skal mødes den efterfølgende torsdag. Torsdage hvor man spiller holdskak for Valby, bliver man ikke sat til at spille udsatte partier. Alle udsatte partier skal være afviklet inden start på sidste runde. Udsatte partier fra 9. runde skal være afviklet senest torsdagen efter. Resultater i ikke afviklede partier vil være efter turneringsledelsens skøn. Rygning Der er rygeforbud i spillelokalerne de første to timer af spilletiden. Videre er rygning i garderobeområdet ikke tilladt. Rygning henvises til slyngelstuen. Placeringer og oprykning Mesterklassen: Vinderen er klubmester. Ved ligestilling på førstepladsen afgøres mesterskabet ved en omkamp på 2 halvtimes partier og dernæst ved forsat ligestilling 2 lynpartier med 5 minutter til hver spiller. Er der fortsat ligestilling spilles et lynparti med 6 minutter til hvid og 5 minutter til sort, hvor der trækkes lod om farven. Hvid skal vinde for at få den samlede sejr i matchen, hvilket vil sige at sort er matchvinder ved remis eller gevinst til sort. Ved ligestilling på de øvrige pladser benyttes Sonnenborg-Berger-korrektion. Klubmesteren vinder desuden retten til at forsvare sin titel. Dette kan ske i en hvilken som helst fremtidig turnering han måtte ønske at deltage i. 1. klasse: Vinderen rykker op i næste års mesterklasse. Ved ligestilling anvendes almindelig korrektion om alle placeringer Turneringsledelse og turneringskomité Tvivlsspørgsmål mht. dette reglement afgøres i første omgang af turneringsledelsen, Benny Bjertrup og Erling Nilsson. Afgørelser truffet af turneringsledelsen kan ankes til turneringskomiteen, der består af Hans Arne Christensen (formand, tlf. 33 24 07 57), Torben Pedersen og Erik Nielsen. Afgørelser truffet af turneringskomiteen kan ankes til Skaknævnet under Dansk Skak Union. Præmie for bedste parti I mesterklassen og i 1. klasses uddeles hver en skønhedspræmie for bedste parti på kr. 100. Kun vinderen af partiet kan opnå en skønhedspræmie, hvilket dog kræver at partiet har været offentliggjort med kommentarer i klubbladet. De indleverede partier vil blive bedømt af spillerudvalget der består af Steen G. Pedersen, Hans Forchammer og Per Rydén. |