Skulle vinde stort
Holdkamp spillet den 7-11-2000 ude. 2. række gr. 1.
| Valby II | 7½ | 2½ | Amager III | |
| 1. | Steen Pedersen | ½ | ½ | Kim Larsen |
| 2. | Jan Justesen | 0 | 1 | Benny Hansen |
| 3. | Hans Arne Christensen | 1 | 0 | John M. Svensson |
| 4. | Benny Bjertrup | 1 | 0 | Jens Gade |
| 5. | Kim Byrialsen | 0 | 1 | Johnny Sørensen |
| 6. | Klaus Karstensen | 1 | 0 | John Rosendal Nielsen |
| 7. | Per Rydén | 1 | 0 | Sakarias Amondsen |
| 8. | Mads Zahle Østergård | 1 | 0 | Peter Meleschko |
Vi mødte rækkens absolutte bundskraber og skulle vinde stort. Det kunne have gået bedre. Steen var tæt på at vinde - hvis han havde set en tårngevinst. Det gjorde han ikke, så han måtte kæmpe for remis. Jan skal som tidligere år lige i form. Hans Arne spillede sikkert. Det samme gjorde Benny . 2 store 1-taller. Kim var opsat men tabte. Klaus gav ikke modstanderen mange chancer. Han opgav da han ikke kunne rykke en brik. Flot 1-tal. Per og Mads vandt uden problemer. Vi er tippet til at blive nummer næstsidst - men vi skal vise dem!
Spillede ikke op til forventningerne
Holdkamp spillet torsdag den 23-11-2000 hjemme.
| Valby II | 3½ | 6½ | Tårnet / Ballerup II | |
| 1. | Robert Malvild (R) | 0 | 1 | Jørgen T. Christensen |
| 2. | Steen Pedersen | 1 | 0 | Otto Larsen |
| 3. | Simon Svalling (R) | 1 | 0 | Jens Hyldtoft |
| 4. | Helge Jensen (R) | 0 | 1 | Verner Samuelsen |
| 5. | Jan Justesen | ½ | ½ | Michael Andersen |
| 6. | Kim Byrialsen | 1 | 0 | Ian Bredahl |
| 7. | Klaus Karstensen | 0 | 1 | Troels Breum |
| 8. | Mads Zahle Østergård | 0 | 1 | Siv Haubro (R) |
Et forstærket 2. hold spillede ikke op til forventningerne. Et nederlag som i
den sidste ende kan være afgørende.
Robert
overså en mellemskak og så røg dronningen og partiet.
Steen
var meget sikker i slutspillet og vandt.
Simon
studerer i øjeblikket Skandinavisk og det fremgik af partiet. 18 træk, så
opgav modstanderen.
Helge
blev fuldstændigt nedspillet idet modstanderen både havde centrum og åben
h-linje.
Jan
ville tage remis tidligt i partiet, men fik besked på at forcere. Det hjalp
ikke - partiet blev remis.
Kim
var meget opsat - og viste fine takter. Nu er han igang igen.
Klaus
tabte hurtigt.
Mads
havde 2 tynde for en tyk, man tabte alligevel.
"kan vi ikke gøre det lidt bedre?"
På banen igen!
Holdkamp spillet den 12-12-2000 ude. 2. række gr. 1.
| Valby II | 7½ | 2½ | Jernbanen I | |
| 1. | Steen Pedersen | ½ | ½ | Stig Frandsen |
| 2. | Simon Svalling (R) | 0 | 1 | Kaj Refgård |
| 3. | Jan Justesen | 1 | 0 | Helge Svendsen |
| 4. | Hans Arne Christensen | 1 | 0 | Bent L. Andersen |
| 5. | Benny Bjertrup (H) | ½ | ½ | Niels Bertelsen (H) |
| 6. | Kim Byrialsen | 1 | 0 | Claus Hørlyck |
| 7. | Per Rydén | ½ | ½ | Holger Nielsen |
| 8. | Mads Zahle Østergård | 1 | 0 | Per Hvilsom |
2. holdet kom på banen (fik i den) igen ved en storsejr over Jernbanen I. De havde ellers vundet 9½-½ sidste kamp, og var ret meget ovenpå inden matchen. De godt kæmpende Valby folk fik dog hurtigt sat tingene på plads. Steen tog remis med en stilling lidt i overkanten. Var det respekt for modstanderens ratingtal? Simon fik opbygget en faretruende stilling, men måtte se det hele smuldre i tidsnøden. Jan spillede et patentsystem 1. Sf3 - Sf6 2. b3 - g6 3. Lb2 - Lg7 4. g3 - d6 5. Lg2 - e5 6. 0-0 - 0-0 7. c4 ... det var dog nok til at vinde. Hans Arne fik i et springerslutspil overtaget og vandt sikkert. Benny fik en russer som byttede alt af i e-linjen, derfor remis. Kim havde en bonde mere og vandt på den. Per lavede drama ved at komme 50 minutter for sent. Han spillede fornuftigt og tog remis da vi førte 4-2. Så kan man nemlig få de 2 matchpoint. Mads havde en løber rent i slag, men modstanderen så det ikke! Mads vandt så. Jo, 2. holdet kunne gøre det lidt bedre. Tak gutter!
I farezonen
Holdkamp spillet den 7-2-2001 ude. 2. række gr. 1.
| Valby II | 1½ | 6½+2 | Lyngby-Virum III | |
| 1. | Steen Pedersen | 0 | 1 | Carsten Møller Larsen (R) |
| 2. | Jan Justesen | 0 | 1 | Torben Lynge |
| 3. | Hans Arne Christensen | 0 | 1 | Martin Frandsen |
| 4. | Benny Bjertrup | 0 | 1 | Lars Kirstein (R) |
| 5. | Kim Byrialsen | ½ | ½ | Christian H. Nielsen |
| 6. | Klaus Karstensen | 1 | 0 | Klavs R.S. Steensen |
| 7. | Per Rydén | 0 | 1 | Folmer Nielsen |
| 8. | Mads Zahle Østergård | 0 | 1 | Preben Vester Pedersen (R) |
Lad mig starte dette referat med at konstatere at vi nu igen er i farezonen for at rykke ned. Vi tabte nemlig også kampen mod Værløse d. 18-1-2001 med 7-3. Hans Arne's referat må man tænke sig til. Her i kampen mod LVS blev alt for mange point smidt væk. Kun Klaus og Kim fik point. Vi mangler nu de 2 øverste hold og må gå efter nogle point.
I sikkerhed i 2. række
Holdkamp spillet torsdag den 1-3-2001 hjemme. 2. række gr. 1.
| Valby II | 4+1 | 4+1 | Vanløse II | |
| 1. | Robert Malvild (R) | 0 | 1 | Jesper Asgaard (R) |
| 2. | Steen Pedersen | 0 | 1 | Benny Petersen |
| 3. | Helge Jensen (R) | 0 | 1 | Jørgen H.G. Hansen |
| 4. | Jan Justesen | 1 | 0 | Bendt Wiberg |
| 5. | Benny Bjertrup | ½ | ½ | Jens Windeleff |
| 6. | Klaus Karstensen | 1 | 0 | Eigil Asanta |
| 7. | Per Ryden | 1 | 0 | Jørgen Holst |
| 8. | Mads Zahle Østergård | ½ | ½ | Johnny Andersen |
Vi var i nød for nogle point, og vi fik dem. Med 28 point før sidste runde er vi i sikkerhed i 2. række. De enkelte kampe: Robert var en anelse indisponeret men kæmpede for en halv. Det fik han ikke. Steen prøvede med noget fusk at få en halv. Den gik heller ikke. Helge har ikke haft succes på 2. holdet. Det er blevet til 3 boller. Jan var stormende og udspillede en 1800 mand. Benny tog hurtigt remis. Klaus mødte en 1750 mand som inden kampen sagde at han gik efter 7 pinde i holdturneringen. Han havde 5 og kan efter Klauses behandling kun nå 6. Per var lidt på hælene, indtil modstanderen åbnede h-linjen for Pers tårn. Godt spil Per. Mads fik tilbudt remis og tog den. Det var en god kamp for Valby II.
Flotteste resultat!
Holdkamp spillet den 19-3-2001 ude. 2. række gr. 1.
| Valby II | 4+1 | 4+1 | Herlev I | |
| 1. | Steen Pedersen | 1 | 0 | Henrik B. Pedersen |
| 2. | Simon Svalling (R) | 1 | 0 | Flemming Hansen (R) |
| 3. | Jan Justesen | ½ | ½ | Lars Raahauge |
| 4. | Hans Arne Christensen | 0 | 1 | Kenneth M. Nielsen |
| 5. | Benny Bjertrup | 0 | 1 | Viggo Lomborg |
| 6. | Klaus Karstensen | 0 | 1 | Svend Hansen |
| 7. | Mads Zahle Østergård | 1 | 0 | Pete Chapman |
| 8. | Jørgen Roed (R) | ½ | ½ | Anders Jacobsen |
Der var ikke mange som gav Valby II nogen chance mod topholdet Herlev I. Det uafgjorte resultat er det flotteste resultat 2. holdet har opnået i denne sæson. Vi var inden starten sikre på ikke at rykke ned, da vi var 8½ point foran Værløse I. D.v.s at fik vi blot 1½ point skulle de lave 10. Vi kunne derfor spille uden nerver, og flere af spillernes åbningsvalg bar præg af situationen. Starten var ikke god da både Klaus og Benny hurtigt tabte, 0 - 2. Simon rettede lidt op på det ved i et brag af et parti at vinde over en 2100 mand, 1 - 2. Jørgen stod fint da der viste sig en trækgentagelse som gav remis, 1½ - 2½. Steen bragte os på lige ved at vinde et slutspil over endnu en 2100 mand, 2½ - 2½. Hans Arne kunne ikke stoppe et par løbske modstanderbønder så 2½ - 3½. Mads havde dog en kanonstilling som han udnyttede til udligning 3½ - 3½. Tilbage sad Jan med en stilling i underkanten. 2 tårne og løber mod dronning + tårn. Ved fikse manøvrer og trusler fik Jan modstanderen til at trække i nødbremsen til evig skak, 4 - 4. Flot - flot holdindsats. Tak fra jeres holdleder for sæsonen og indsatsen.